Klovneløbet 2019

Vi er stolte af, igen i år, at lægge hus og have til det lokale arrangement af Klovneløbet 2019.

Danske Hospitalsklovne arrangerer løbet i over 60 danske byer, til støtte for arbejdet med hospitalsklovnene på børneafdelingerne.

I Fredericia har vi været med i rigtig mange år, og det drejer sig som vanligt ikke om at komme først i mål, men om at have det sjovt undervejs. Du kan sagtens løbe hurtigt hvis du vil, men ruten går igennem den grønne madsbypark, hvor der er masser af dyr at kigge på undervejs. Du kan løbe, hoppe, hinke, rulle,gå ruten igennem.

Der er en rute på 2,5 km, på 5 km og så er der en lidt kortere udgave på 1,5 km, der er for dig der ikke er så godt gående, i kørestol eller med rullator.

Mød op senest 30 minutter før start, og vi starter opvarmningen 12.45, så vi er klar.
Udlevering af startnumre foregår ved start/mål ved scenen fra kl. 11.30
Du kan betale startgebyr med mobilepay direkte ved start eller du kan betale i Informationen. Startnummer fås altid ved scenen.

Efter løbet når sidste deltager er kommet i mål ved 14.00 tiden, udtrækkes vinderne af sponsorpræmierne.

Alle tilmeldte børn får en gratis tur med Madsbytoget, alle tilmeldte voksne betaler børnepris for en tur med Madsbytoget. Medbring dit løbsnummer når du køber billet til toget.

Hele familien får 1 gratis tur i bådene, hvor der kan være max 4 personer.

Relaterede arrangementer

Tirs. d. 14/5 til Tor. d. 20/6

Dukketeater og Eventyrfortællinger i Madsby Legepark

Oplev det magiske univers i dukketeater eller eventyrfortællingerne

Lør. d. 25/5

Brobygnng i Fællesskab - Arrangeret af "INUIT" Fællesforeningen

Familiedag med fokus på brobygning i fællesskab med vores nordlige landsmænd fra Grønland

Ons. d. 12/6

Åbne Bymesterskab i Minigolf for de voksne + 18 år

Åbent Bymesterskab i Minigolf for de voksne.

Søn. d. 16/6

Hygge med Stenmaling

Kreativitet og hygge med Stenmaling