Hvilke dyr kan du se

Køer, får, geder, høns, ænder, gæs, grise og kaniner -> mange af husdyrene i Madsby Legepark er gamle danske landracer.

Landracer er opstået ved at man lokalt har udvekslet dyr, og kun beholdt dem der var bedst tilpasset de lokale forhold. Flere af disse gamle racer har været tæt på at uddø, og bliver i dag bevaret af entusiastiske avlere rundt omkring i landet. Her i parken kan ses køer, får, geder, høns, ænder, gæs, grise og kaniner af gamle danske racer,

Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet, og sker dels for at bevare en stor genetisk mangfoldighed indenfor vores husdyr, men også af kulturhistoriske årsager. Sortbroget dansk landracesvin er en gammel bevaringsværdig husdyrrace, der har været tæt på udryddelse. Den er i dag mere udbredt end for få år siden, ikke mindst fordi ihærdige avlere har holdt stædigt fast i racen og dens kvaliteter.

Den sortbrogede landracegris er hårdfør og frugtbar, men vokser, i forhold til moderne svin, temmelig langsomt. De slagtes ofte ved en noget lavere vægt, men kvaliteten af kødet er ifølge flere stjernekokke af helt ekstraordinær kvalitet. Grise har et stort behov for at rode i jorden efter føde, hvilket tydeligt ses i deres fold. Indendørs er der rigeligt adgang til halm der både bruge til at rode og bide i, men også til at bygge rede for natten.

​Fugle

I de rummelige volierer kan man se arter som Grønvinget due, Blåkindet conure, Amherts fasan, Zebrafinke og mange andre. Alle arter der er almindelige i fangeskab og opdrættet gennem generationer under beskyttede forhold.

Både inde og ude er der mulighed for at fordybe sig, og iagttage fuglenes spændende adfærd.

Vores store Mørkerøde araer, er en af verdens største papegøjer. Lad endelig hænderne blive i lommen, og prøv aldrig at få fingrene ind til dem! De kan med lethed bide fingeren af! Prøv at se hvordan de har behandlet grenene i deres voliere!

De mørkerøde araer deler anlæg med Venezuela Amazoner - en art de også møder i naturen i store dele af Sydamerika, hvor begge arter har deres naturlige udbredelse.

​Heste, æsler og lamaer

Vi har også heste og æsler i vores folde. Heste og æsler var i gamle dage også en vigtig del af husdyrene på gårdene og husmandsstederne. Heste og æslerne blev betragtet som brugsdyr, og for hestens vedkommende også som føde. De går ved siden af vores mest eksotiske dyre, nemlig lamaerne.

Kommende arrangementer
Søn. d. 21/10

Aktivitetstilbud søndag 21. oktober

Få et par hyggelige timer med familien her på feriens sidste dag.

Fredericia Badeland

Sommeråbningstider for svømmehal og badeland

Fredericia Svømmehal og Badeland har åbent hele sommerferien!

Fra den 30. juni til den 12. august har både svømmehal og badeland åbent hver dag fra kl. 10- 18.

Læs mere