Klovneløbet Fredericia 2023


Lad næserne løbe til Klovneløb for 12. år i træk

Så kridter vi igen banen op med røde næser og gør klar til Klovneløb 2023. Klovneløb er for alle, for selv de mindste skridt kan gøre en kæmpestor forskel, når vi alle samler ind til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier.

Klovneløb er mere end bare et løb. Klovneløb er familiefester for store og små i hele landet. Fra Hjørring i nord til solskinsøen Bornholm. Det handler ikke om at være hurtigst, men om at få en hyggelig dag – hvad end du kravler, går, ruller eller løber.

I byer på tværs af landet er Klovneløb blevet en tradition for mange børnefamilier, særligt for dem, hvor sygdom er en del af livet. De har mødt hospitalsklovnene til undersøgelser og indlæggelser og har skabt stærke relationer, der rækker udover hospitalsopholdet. For disse familier er årets Klovneløb et særligt fællesskab og en måde at give tilbage på - enten som arrangør eller deltager.

De sidste 12 år er antallet af både lokale Klovneløb, deltagere og indsamlede midler steget. Og det er ikke for sjov, når danskerne bakker op og snører løbeskoene. Klovneløb har gennem årene indsamlet hele 7,5 mio. kr. til Danske Hospitalsklovnes arbejde for syge og sårbare børn. Et betydningsfuldt beløb, som har sikret flere hospitalsklovne og dermed flere klovnebesøg for børn, der virkelig har brug for det. Som noget nyt i år, går en del af støtten via tilmeldinger også til, at hospitalsklovnene kan afholde Klovneløb for de indlagte børn. For de skal ikke snydes for Klovneløb, fordi de er på hospitalet.

Tusind tak, fordi I støtter Danske Hospitalsklovnes arbejde. Med jeres opbakning og støtte kan vi styrke livsglæden og livsmodet hos endnu flere sygdomsramte børn.


Praktisk info

Pris:
Det koster 70 kr. pr. person at deltage. Af disse går mindst 63 kr. direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne.

Mødetid:
Klovneløbet starter kl. 11.00. Kom gerne i god tid - vi står klar fra kl. 10.30.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer til en uforglemmelig dag.

Relaterede arrangementer

Lør. d. 03/6

Familiedag

Tag med til en festlig dag i Madsby Legepark, hvor grønlandsk og dansk kultur mødes i socialt samvær.

Fre. d. 23/6

Sankt Hans i børnehøjde

Fredag d. 23. juni inviterer Madsby Legepark til en hyggelig Sankt Hans aften i børnehøjde.

Fre. d. 23/6

Det store anderæs

Fredag d. 23. juni kl. 17, afholder Lions Fredericia og Madsby Legeparks Venner det store anderæs i søen ved Madsby Legepark.

Tirs. d. 27/6

Seniordans

Kom til hyggeligt samvær og seniordans i Madsby Legepark!

Børkop Seniordans håber at der er nogle der har lyst til at komme og danse med, når de byder op til dans i Madsby Legepark.