Frivillig, Madsby Legeparks Venner

Madsby Legeparks Venner

Madsby Legeparks Venner, er en frivillig forening hvis formål er, at bistå/hjælpe Madsby Legepark med at skabe en god atmosfære for voksne og børn, der besøger parken.

Vennerne yder en service der hjælper gæsterne. De ønsker, at være Dem som giver et ekstra smil og en hjælpende hånd til parkens gæster. Derudover hjælper de til i parken ved arrangementer, der ikke vedrører den daglige drift.

Vennerne ønsker at skabe små events og skaffe arrangementer til parken og være med til at søsætte disse.

Alle er velkommen som frivillig i Madsby Legeparks Venner – ung, gammel, mand eller kvinde. Blot du bidrager med et godt humør og besidder en barnlig sjæl.


Hvad kan Madsby Legeparks Venner tilbyde dig:

  1. Eget hus og mødested/kontor med masser af hygge og aktiviteter
  2. Gratis- eller rabat på aktiviteter i Legeparken (båd, tog, minigolf mv.)
  3. Gratis eller rabat til entré til Den Historiske Miniby
  4. Rundvisning på Minibyens værksteder efter aftale
  5. 3 årlige arrangementer
    1. Forår (informationsmøde)
    2. Efterår (sæsonafslutning/evaluering)
    3. Jul (julefrokost)
    4. Og evt. en udflugt/ekskursion
  6. Beklædning, så de frivillige kan ses og er let genkendelige af gæsterne
  7. Førstehjælpskursus og brug af hjertestarter
  8. Månedlig møde med forplejning (rundstykker og kaffe)
  9. Behind the scene - oplevelser (information til månedsmøderne fra parken, besøg hos dyrene, haverne mv.)

Hvad forventes af dig:

  • At der kan afsættes et antal timer årligt. (når det passer dig og din hverdag)
  • Det vil primært være i sommer højsæson, efteråret og til julemarkedet i november.
  • Der laves en vagtplan, hvor der bydes ind med nogle timer.
  • Hjælpe ved diverse arrangementer / aktiviteter i Madsby Legepark.
  • Være til stedet i parken, holde opsyn og servicere gæsterne i parken.
  • Har du nogle kompetencer som kan bruges i vores arbejde og arrangementer, vil disse være velkomne, men ikke en betingelse.
  • For at opnå medlemsfordele skal man være aktiv og byde ind med timer til vagtplanen.

Kontakt Madsby Legeparks Venner på tlf. 5162 0808.