Lej en elgrill i Madsby Legepark

Lej en el-grill

I Madsby Legepark kan du på forhånd reservere en grill eller et madpakkehus til f.eks. børnefødselsdage, familiefester eller lignende. Vi gør opmærksom på, at af hensyn til miljø og resurseforbrug, benytter vi el-grill i Madsby Legepark.

Book din egen grill:
En optændt el-grill koster 105 kr. pr. time.

I råder over grillen i 1 time. Der kan max reserveres og betales for 2 timers grill. Forvent at én grill har kapacitet til mellem 20-25 voksne pr. time.

OBS! Det er ikke tilladt at medbringe egen grill.


Du booker et grill via vores bookingsystem, halbooking.

Halbooking er en fælles bookingportal for Fredericia Idrætscenter & Madsby Legepark.

Når du har klikket på linket nedenfor, skal du huske at vælge området "Madsby Legepark". Oplever du problemer med portalen, så send en mail til madsbyparken@fredericia.dk.

Har du brug for en vejledning, kan du finde den herunder.

Madsby Legepark

Et tilbud til hele familien.

Hygge, leg og oplevelser for alle sanser i trygge rammer er kendetegnende for området. Der er fri adgang til Legeparken hele året, og sæsonen er fra start april til og med uge 42, hvor der dagligt er åbent fra kl. 10 for de betalende aktiviteter som bådudlejning, minigolf og Madsbytoget. Du finder også Madsbykiosken, hvor der kan købes is, mad, slik og drikkevarer.

Tag en spændende tur med Madsbytoget, der kører mellem alle faciliteterne i Madsbyparken. Eller besøg den store dyreafdeling med bl.a. fugle i en indendørs og udendørs voiliere, indhegninger med geder, får, minigrise, kaniner og høns.

Sommersæsonen byder på forskellige former for gratis børneunderholdning og andre aktivitetsmuligheder.

Kommende arrangementer
Lør. d. 23/3

Sæsonåbning af Madsby Legepark

Lørdag d. 23. marts åbner vi officielt for sæsonen i Madsby Legepark.

Tirs. d. 26/3

Morgenfodring af dyrene i Madsby Legepark

Tag med når vores dyrepasser, Ronni, giver udvalgte dyr morgenmad i Madsby Legepark.